Aldersrelateret Makula Degeneration (AMD)
Aldersrelateret Makula Degeneration (AMD) er en af de hyppigste synstruende øjensygdomme. AMD er aldersbetinget og forekommer stort set ikke, hvis du er under 60 år.
AMD udvikler sig gradvist og rammer begge øjne, men sværhedsgraden kan variere. Sygdommen begynder ofte med, at synet bliver sløret eller uskarpt i midten af synsfeltet, og mange oplever et øget behov for stærkere lys, når de skal læse. Farver kan virke mindre klare, og lige linjer – som dørkarme eller fliser – kan begynde at se bølgede eller forvrængede ud. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan der opstå en grå eller mørk plet i centrum af synsfeltet, og det bliver vanskeligt at læse eller se små detaljer. Sidesynet bevares dog som regel, så man bliver sjældent helt blind af AMD.
AMD findes i to former: tør AMD og våd AMD.
Tør AMD
er den mest almindelige form og udvikler sig langsomt. Den skyldes ophobning af druser (affaldsstoffer) under nethinden, hvilket fører til gradvis nedbrydning af sanseceller i makula og dermed langsomt forværret centralsyn.
Våd AMD
er mere aggressiv og skyldes unormal vækst af skrøbelige blodkar under nethinden, som kan lække væske og blod. Dette medfører hurtig synsnedsættelse og kan resultere i alvorligt centralt synstab, hvis den ikke behandles i tide.
Figuren viser A: et rask øje, B: et rask øje, når vi ser ind på nethinden. C: et øje med tør AMD (alderpletter på nethinden). De hvide pletter er ophobning af affaldsstoffer i nethindens yderste lag. D: et øje med våd AMD. Der er brud på barrieren mellem nethinden og de meget blodkarrige lag (choroidea) uden for nethinden. Der er således gennembrud af blodkar, som forårsager blødning i nethinden. E: Indsprøjtning af anti-VEGF, som man bruger til behandling af våd AMD.
Symptomer på AMD
- Sløret centralsyn – detaljer bliver sværere at se, mens det perifere syn forbliver intakt.
- Forvrængning af lige linjer – fx kan dørkarme eller fliser synes bølgede eller skæve (metamorfopsi).
- Mørke eller tomme pletter i synsfeltet – især i centrum, hvor synet gradvist forsvinder.
- Nedsat kontrast- og farveopfattelse – farver kan virke blegere, og kontraster kan være svære at skelne.
- Problemer med læsning og ansigtsgenkendelse – små bogstaver kan blive uklare, og ansigter kan være svære at genkende.
- Øget lysbehov og blændingsfølsomhed – det kan være sværere at se i svagt lys, og stærkt lys kan føles generende.
Ved våd AMD kan synet forringes hurtigt, og tidlig behandling er afgørende for at begrænse skaden.
Hvad kan du selv gøre, hvis du får konstateret AMD?
Hvis du får konstateret AMD, er der flere ting, du selv kan gøre for at bremse udviklingen af sygdommen og bevare dit syn længst muligt:
Ved våd AMD er det afgørende at følge øjenlægens behandlingsplan, især hvis der er behov for anti-VEGF-injektioner. Jo tidligere sygdommen opdages og behandles, desto bedre er chancerne for at bevare synet.
Stop rygning – Rygning øger risikoen for AMD og fremskynder sygdomsudviklingen.
Spis sundt – En kost rig på grøntsager (særligt grønne bladgrøntsager), fisk, nødder og sunde fedtsyrer (omega-3) kan beskytte synet.
Motionér regelmæssigt – God blodcirkulation er vigtig for øjensundheden.
Gå regelmæssigt til øjenlæge – Særligt vigtigt ved våd AMD, hvor tidlig behandling kan redde synet.
Brug Amslerkort – Et simpelt testmønster, som kan hjælpe med at opdage synsforandringer tidligt.
Brug hjælpemidler - Forstørrelsesglas, lupbriller og digitale hjælpemidler kan gøre det lettere at læse og genkende ansigter.
Lysforstærkende lamper kan forbedre synskomforten ved dårligt lys.
Behandling af AMD
Tør AMD:
Der findes ingen kur, men udviklingen kan muligvis bremses med:
Kosttilskud – kan i nogle tilfælde nedsætte risikoen for at udvikle våd AMD
Sund livsstil – Rygestop, sund kost og regelmæssig motion kan reducere risikoen for forværring.
Derudover er det altid vigtigt at optimere synet, så det bliver mest muligt brugbart. Det kan man gøre ved brug af hjælpemidler som forstørrelsesglas og skærmforstørrelse.
Våd AMD:
Våd AMD kræver hurtig behandling for at begrænse synstab:
Anti-VEGF-injektioner – Medicin (fx aflibercept, ranibizumab eller bevacizumab) sprøjtes direkte i øjet for at hæmme væksten af unormale blodkar og reducere væskeophobning.
Laserbehandling – I nogle tilfælde anvendes laser til at forsegle lækkende blodkar.
Fotodynamisk terapi (PDT) – En lysfølsom medicin aktiveres med laserlys for at lukke unormale blodkar.
Udredning og behandling
Hos Dine Øjenlæger undersøger vi dig med det nyeste og mest avancerede udstyr, så vi nøje kan følge udviklingen af AMD og andre nethindesygdomme.
Vi behandler efter de højeste standarder og holder os løbende opdaterede på nye behandlingsmuligheder.
Samtidig tager vi os altid tid til at forklare din situation grundigt, så du føler dig tryg og informeret gennem hele forløbet.
Har du spørgsmål eller brug for en undersøgelse kan du ringe til os eller booke tid til os på:
32 22 40 70
Læs og hør mere om AMD